Den 14. september 2023 løb årets store Inspirationsdag af stablen og med udsolgt i ”billetlugen” var der lagt op til en forrygende dag med fuldt hus. 2023 markerede også Tick Cads 10-års fødselsdag, og det var en glæde at dele jubilæet med en masse dygtige kunder og leverandører. I ægte Tick Cad-ånd blev dagen en fejring af vores overbevisning om, at viden bliver bedre af at blive delt, samt at begejstring smitter.
Inspirationsdagen 2023 bød på en bred vifte af emner, herunder Autodesk Construction Cloud, Inventor og Vault workflows, Tick Tool Manage 5.0, Matterport i fremtiden, Cloud-baseret PLM og præsentationer fra Leica Geosystems om de nyeste 3D laserscanningsløsninger.
Deltagerne fik også indsigt i LCA-beregning og dokumentation, Twinmotion for Revit og meget mere.
Det jeg deltog i levede fuldt op til mine forventninger.
Jeg fik mange brugbare ting med hjem, nu skal jeg så bruge et par dage til at få dem implementeret.
Der var stor opbakning fra vores leverandører; Leica Geosystems, Autodesk, Matterport, Bluebeam, 3dconnexion, Commerze-IT og Lean On. Alle stillede op og bidrog til både konkurrence, vidensdeling og Vid Mer’ område, hvor deltagerne kunne se nærmere på og spørge ind til de forskellige løsninger.
Et særligt højdepunkt på Inspirationsdagen 2023 var lanceringen af vores nyeste produkt til 3D laserscanning: Leica BLK ARC.
Monteret på en MIR robot udlånt af Projectpartner viste vi for første gang den nye laserscanner frem, der især udmærker sig ved autonom 3D laserscanning på selv ufremkommelige eller decideret farlige steder.
Det helt nye Tick Tool Manage 5.0 blev også præsenteret på Inspirationsdagen var en af de mest populære indslag i løbet af dagen.
Tick Tool Manage 5.0 giver et markant løft til brugerne, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at den er hurtigere, bagud kompatibel, mere stabil og fleksibel end tidligere versioner.
Generelt var det nogle rigtigt gode oplæg, både de fagligt brede, men også de helt tekniske områder.
Vi takker alle for deres deltagelse og positive feedback. Inspirationsdagen har kun styrket vores tro på, at vidensdeling og samarbejde er nøglen til fremtidig succes inden for CAD, Scan og PLM.
Vi ser frem til at fortsætte vidensdelingen og skabe nye løsninger med alle vores kunder.
Sæt kryds i kalenderen torsdag d. 12. september 2024, hvor Inspirationsdag 2024 løber af stablen!
Nauðsynlegt er að velja möguleika fyrir tiltekinn hlut. Eller kort version – velja möguleika